Denne udgave blev oprindeligt sendt til betalende læsere. Men nu er du så heldig, at kunne læse den gratis!
Jeg har tidligere skrevet om det problematiske ved at kalde sin virksomhed og dens ansatte for familie. Derfor er det også opløftende, at Netflix helt specifikt skriver, at de ikke er en familie. Det bekymrende er, at de i stedet for beskriver sig som et sportshold—eller et dream team.
Det betyder helt konkret, at teams hos Netflix kun er opbygget af top performers. De får en løn, der er højere end hos konkurrenterne, men når de begynder at underperforme, så ryger de af holdet (og bliver fyret fra Netflix). Lidt ligesom hvis en stor sportsstjerne pludselig ikke kan spille ordentligt længere.
Ideen er, at man konstant kan være i toppen når det kommer til produktudvikling, fordi man udelukkende har de bedste mennesker ansat. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad det mon gør ved personlig udvikling, konkurrence blandt de ansatte og arbejdspres.
Hvis jeg (der ikke arbejder for Netflix) har en ansat, der underperformer, så vil det almindeligvis være forventet af mig, at jeg hjælper vedkommende med at lave en plan for at komme tilbage på sit tidligere niveau. Der er i den sammenhæng ikke et skyldsbyrde på den ansatte men derimod en forventning om, at jeg som manager hjælper vedkommende. Ideen er, at hvis man har klaret vores meget svære interviewprocess, så er man god nok til at arbejde her. Hvis man pludselig underperformer er problemet måske nærmere hos mig som manager.
Som manager hos Netflix skal man i stedet for lave en keeper test. Man skal spørge sig selv: “Hvis vedkommende i mit team fortalte mig i dag, at de havde fået et andet jobtilbud som de overvejer at tage, ville jeg så kæmpe for at beholde vedkommende?”. Hvis svaret er nej så bliver de fyret (og kompenseret).
Måske lyder det lidt vildt, og det er det egentlig også. På mange måder er det højdepunktet af kapitalistisk liderlighed. Ideen om at mennesker kun motiveres af penge og høje målsætninger har været skudt ned i mange årtier, men endnu værre er det næsten at tænke på den enormt presset kultur, de skal arbejde i. Man kan let tvinges til kun at tænke på sin egne bedrifter i stedet for at arbejde sammen mod et fælles mål.
Udefra har det dog set ud til at virke. Men jeg tror, at det skyldes, at Netflix i mange år har oplevet en næsten uvirkelig vækst og success som produkt. År efter år fik de flere abonnenter og flere penge. Nu går det den anden vej og for første gang oplever de, at deres vækstmodel ikke virker. Jeg er spændt på at se, hvilken indflydelse det får på deres dream teams, for de er helt enormt dyre at køre.
Bonus: På trods af at jeg mange gange har set The Office, så er der alligevel noget, jeg slet ikke har overvejet: At dens ledelsesteori er et mesterværk. Jeg læste denne vildt sjove og interessante analyse af The Office udenlukkende fra et ledelsesperspektiv. Jeg vil varmt anbefale at læse den.
Min eneste anke til dit nyhedsbrev har intet med indholdet at gøre, men at jeg synes du skal skifte til Ghost. Men ved også godt at det absolut ikke er en prioritet. Keep on writing'!