Jeg kender ret mange, der har været på et såkaldt Scrum-certificeringskursus. Rigtig mange. Også folk der slet ikke skulle bruge det til noget. Jeg vil skyde på, at 98% af dem vender hjem med den samme drejebog:
Alle teams kører to ugers sprints
Alle teams skal have planning den første mandag i sprintet
Alle teams skal have retro den sidste fredag i sprintet
Alle teams skal estimere i story points
Alle teams skal lave user stories (helst i Jira)
Alle teams skal bryde user stories ned i opgaver (helst i Jira)
Alle teams skal have en burndown-graf
Det ender altid med det samme resultat: Alle team's burndown-graf går op i stedet for ned, hvert sprint starter med en stor omgang spillover, fokus ændrer sig lidt for ofte i løbet af sprintet og estimaterne fungerer aldrig rigtigt.
Når teamet skriger efter hjælp, sker der ikke det, man skulle tro. Først tilføjer de lidt flere felter til Jira for at hjælpe teams med at udnytte det stærke værktøj. Så gennemgår de teamets user stories for at se, om de nu også skriver dem rigtigt.
"Bryd jeres user stories ud i endnu flere små opgaver!"
Okay, det prøver vi. 6 måneder senere og intet har ændret sig.
Så prøver vi at sende programmørerne på Scrum-kursus. Hvis blot de kan forstå systemet, så bliver vi produktive. Nu har vi 5 Scrum-uddannede programmører, der hver uge arbejder på spillovers.
Okay, så prøver vi noget helt andet. Vi hyrer et eksternt konsulenthus, der kan optimere vores Scrum-processer. Jeg har hørt rigtig godt om McKinsey! Det bliver dog lidt dyrt, så vi må nok holde tilbage med lønforhøjelser denne omgang.
Rinse, repeat.
Jeg ved ikke, hvad det er med Scrum, men det giver mig samme følelse som Scientology giver mig. Der er noget ved at få et diplom for at kunne facilitere præcist som bogen siger, man skal. Når de bliver mødt med en smule modstand, fordi systemet ikke rigtigt fungerer under organisationens forhold, så er det ikke Scrum, der er problemet. Det er dig. Har du måske et diplom?
De sidste 2% jeg kender, som har fået diplomet, er helt vidunderlige og fantastiske coaches. Ikke scrum masters. De kan træde ind i hvilken som helst problematik og facilitere teamet videre uafhængigt af metoder, teamet allerede bruger. Det er folk, der lytter og stiller nysgerrige spørgsmål. Det er ikke folk, der peger på, at der altså i Scrum-bogen står, at sprints SKAL vare to uger.
Problemet med scrum masters er på nogen måder det samme som hos engineering managers. Vejen dertil er ofte ukritisk og defineret af desperation fra virksomhederne. Programmører bliver ofte forfremmet til engineering managers uden at have en reel interesse i ledelse. Det er bare det næste løntrin, som virksomheden tilbyder.
På samme måde er scrum master blevet en underlig rolle som underlige mennesker har en tendens til at få. De er ikke nødvendigvis kvalificeret eller interesseret i coaching. De har bare læst bogen og føler, at de kan formidle den. Samtidig er den øverste ledelse typisk så uforstående for, hvordan man driver en techvirksomhed, at de køber ind på hele ideen. Hvis det så går galt er det ikke deres skyld, for de har jo købt sig ind på et populært og gennemtestet system.
Jeg er selv nået dertil, at jeg automatisk træder lidt tilbage, når jeg ser jobannoncer, der skriver, at de bruger Scrum. Særligt hvis de skriver "Scrum efter bogen". Det er lidt ærgerligt, for jeg kan godt lide Scrum, når det giver mening. Men alt for ofte er det blevet et klistermærke, virksomheder sætter på deres dør for at signalere, at de ikke har reflekteret over, hvordan de gerne vil arbejde.
Når den reflektion ikke sker og systemet blot er købt, så er det svært at undgå at få utilfredse og uproduktive teams, der kæmper en konstant kamp mod noget, der ikke hjælper dem. Ways of working skal understøtte teamet, og det gør Scrum sjældent på denne måde.
Det værste er, når det bliver tvunget på et helt nyetableret team. Teams skal igennem en del faser, før man overhovedet kan tale sammen om, hvordan man skal arbejde sammen. Man skal eksempelvis igennem en storming-fase, hvor teamet lærer hinanden at kende, hinandens uenigheder og deres fælles mål. Først når man er igang med en norming-fase, hvor der er åbenhed omkring at nedskrive processer, kan man begynde at undersøge, hvordan man gerne vil arbejde.
Scrum er ikke et dårligt redskab. Men det bliver solgt og brugt som et pyramidespil, og det føles svært at slippe af med den følelse nu.
Til sidst vil jeg bare gerne sige tak for, at du støtter nyhedsbrevet. Derfor får du denne særlige udgave <3